Udveksling af kalendere mellem iCal og Google Calendar

Jeg har længe kunnet tilgå min Google Calendar via iCal, men nu er det også lykkedes mig at gøre det den modsatte vej.
Det kræver, at man har en hjemmeside, hvortil man kan publicere sin kalender via iCal.
Ret skal være ret, så jeg henviser til den vejledning Simon Slangen har lagt ud her.
Det betyder, at jeg nu har fundet en delvis work-around til den manglende synkronisering af fødselsdage mellem OS X’s Adressebog og Google Calendar.
Okay, normalt skulle synkroniseringen være med Gmail Kontaktpersoner, som man så kan få vist i sin Google Calendar, og det er her, at work-arounden er delvis. Gmail Kontaktpersoner får nemlig ikke tilføjet fødselsdatoen, men da jeg har mere brug for informationen i min kalender, er det til at leve med for mig.
Og hvorfor er det her så fedt? Jo, for nu kan jeg også synkronisere med min Android-telefon, og tilmed få Google Calendar til at tilføje en alarm, så jeg får besked i passende tid, hvis jeg vil. Det kan Adressebog/iCal så vidt jeg ved ikke.
Jeg vil i øvrigt bemærke at Avalonia har en samling offentlige iCal kalendre, som man også kan abonnere på i Google Calendar. F.eks. abonnerer jeg på flagdagene… Find dem her.