Forleden bestilte jeg en kaffemaskine i en stor, landsdækkende elektronikkædes webshop. For at gøre det, skal man enten have en konto i butikken eller bruge et socialt login.
En stor ulempe ved at have en konto alle mulige steder er som bekendt, at det er svært at huske alle de passwords, og folk derfor ender med at bruge samme password alle steder, eller et eller andet let gennemskueligt system. Til den slags, er jeg begyndt at bruge komplekse passwords, jeg kun skal huske længe nok til at gennemføre en transaktion, og så bare bruge nulstillingsforløbet næste gang. Det tager lidt længere tid, men så er problemet ikke så stort, hvis sitet skulle blive kompromitteret. Desværre er det nogle gange ret svært at finde ud af, hvilke symboler et givent system accepterer, og det var også tilfældet her, så det krævede adskillige forsøg med gradvist svagere passwords, at ramme noget, der duede.
Og så er det jo, at det er smart med “Socialt login”! Men, men, men…! Prøver man med Google+, bliver man præsenteret for følgende:
Denne app vil gerne:
Se dine grundlæggende profiloplysninger og listen over personer i dine cirkler.
Hvad kan denne app se
Du kan forbedre din oplevelse med denne app og få kontakt til venner ved at give denne app adgang til:
1. Dit fulde navn, profilbillede, Google+ id, aldersgruppe og sprog.
2. En liste over de personer, du har forbindelse til på Google+. (Brug linket “Rediger liste” til at ændre listen).
3. Alle andre offentligt tilgængelige oplysninger på din Google+ profil.
Denne app anvender disse oplysninger i henhold til dens servicevilkår og privatlivspolitik.
Derudover beder Google om lov til at fortælle personerne i ens cirkler, at man er logget ind på denne app med Google, men det er ret nemt at afvise.
Altså, for at jeg man kan købe en kaffemaskine, vil butikken se mit profilbillede, kende mit Google+ id, vide hvor gammel jeg er, og hvilket sprog jeg taler. De vil også vide hvem mine kontakter er, og i øvrigt hvad der ellers er af offentligt tilgængelig information på min Google+ profil.
Husk vi taler om en kaffemaskine, ikke et automatvåben! Jeg kan simpelt hen ikke se, hvad de skal bruge al den information til, for at jeg kan bestille et produkt, jeg allerede har udvalgt og lagt i kurven. Det kan jo ikke være for at rådgive mig om hvilket produkt, jeg skal vælge.
Men en ting er at de spørger, noget andet er, at det er enten eller. Der er simpelt hen ikke mulighed for at sige: “Er I tossede? Sælg mig nu bare den dims og pas jer selv!” hvis man vil bruge sit “Sociale login”. Det er her kæden hopper af. Det bliver simpelthen et trade-off mellem sikkerhed og privatliv. Et trade-off, jeg for nylig læste et eller andet sted, at et flertal desværre gerne vil acceptere.